Ice Kuvert
Danskere efterspørger grønnere produkter
Vi har ofte forespørgsler på genbrugskonvolutter, eller konvolutter af miljøpapir.
Men det virker ikke altid som om, at der er nok viden bag efterspørgslen.
Nedenfor kan du læse om papir (og dermed kuverters) plads i denne grønne tid.


OVERBLIK:
1) Naturens kredsløb
2) Klima og miljø omkring papirproduktion
3) Miljømærkninger
4) Jomfru/nyt papir – Genanvendeligt papir - Genbrugspapir
5) Andre miljømaterialer


1) Naturens kredsløb
Papir er grundlæggende et miljøvenligt produkt. Det er lavet af plantefibre og indgår i naturens kredsløb. 

Træer i vækst optager CO2 -> Træer som forfalder afgiver CO2 -> Skovbrug optager CO2

1. Så længe et træ vokser, vil det optage mere CO2, end det afgiver via dets ånding.
2. Når et træ er fuldt udvokset, når det et stabilt niveau, hvor det ånder lige så meget, som det laver fotosyntese*
3. Når træet bliver gammelt og forfalder, vil det afgive mere CO2, end det optager i fotosyntesen.
Hvis træet får lov at blive nedbrudt i naturen, vil al den CO2, der er optaget i veddet, blive givet tilbage til atmosfæren.

Mennesker kan ved skovbrug være en del af dette kredsløb

1. Vi kan plante træer, som optager CO2 – og vi kan fælde træerne, når de er udvoksede og holder op med at optage mere CO2, end de afgiver.
2. Hvis vi planter nye træer, hver gang vi fælder træerne på et område, vil vi sikre, at skoven kan optage samme mængde CO2.
3. Hvis vi tilplanter et større areal med træer, vil vi sætte større CO2-optag i gang samt en større lagring af CO2.

*Fotosyntesen producerer det meste af atmosfærens ilt, som næsten alt liv afhænger af. Det er en biokemisk proces, der skaber fast stof af enkle ting som lys, luft og vand.


2) Klima og miljø omkring papirproduktion
Papir kan genbruges ca. 4-7 gange og når papiret ikke kan bruges mere, kan det brændes og give klimavenlig energi. Når papir brænder, frigives CO2 – men kun den samme mængde CO2 som træet opsamlede mens det voksede. Derfor er afbrænding af papir CO2-neutral, som betyder at det ikke øger drivhuseffekten at brænde papir af.

Papirproduktion står for mindre end 1 % af den samlede udledning af drivhusgasser.

Der bruges en del vand til produktion af papir, men ca. 95 %, bliver ledt tilbage til naturen - i en renset udgave. De fleste papirfabrikker genbruger vandet mellem 4-8 gange, og vandet er oftest renere, når det igen returneres til naturen.

Der bruges kemikalier i papirindustrien, fx til blegning. Tidligere gjorde det store skader på miljøet, når det blev skyllet ud med spildevandet. I dag har mange papirfabrikker deres egne rensningsanlæg, hvilket gavner miljøet, da de fleste kemikalier herved bliver opsamlet og genbrugt. Størstedelen af papirfabrikker er miljøgodkendte eller miljøcertificerede.



3) Miljømærkninger
De officielle miljømærker stiller krav til emballagens og tryksagens livscyklus.

Svanemærket symbolet viser, at produktet er godkendt efter en nøje undersøgelse, som indbefatter produktets miljøpåvirkning under hele dets livscyklus, fra råvare til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering. Mange papirtyper opfylder kriterierne uden at være Svanemærket.

ICE Kuvert har et tæt samarbejde med en Svanemærkecertificeret fabrik i Europa, som producerer og lagerfører ICE Kuverts konvolutserie Sirius. Vi har også lager af Sirius i Greve. Se mere her

FSC-mærket (Forest Stewardship Council). FSC er en garanti for, at du køber et produkt, der er lavet af træ med god samvittighed. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. 


Samtidig er FSC® en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.
Sporbarheds certificeringen er et system, der gør det muligt at følge produktet gennem hele produktionskæden, lige fra træet fældes, til det endelige produkt er færdigt. Kort fortalt skal alle led være sporbarhedscertificerede for at FSC mærket kan være med på slutproduktet.


ICE Kuvert er FSC® certificeret: FSC®-C138925, GFA-COC-003142.


4) Jomfru/nyt papir - Genanvendeligt papir – Genbrugspapir

Den ene papirtype kan ikke undvære den anden:
Der skal nyt papir til for, at der er papir at genbruge. Papir kan genbruges mellem 4-7 gange. For at papir kan genbruges skal papiret være genanvendeligt. Alle papir kuverter med og uden rude kan genanvendes. Urenheder og tryksværte bliver fjernet i bearbejdningen af genbrugspapir.
Ofte kræver genbrugspapiret nye fibre (nyt papir) for at sikre en vis styrke i papiret.


Hvordan produceres nyt papir / jomfru papir
Nyt papir laves primært af nåletræer og løvtræer. Massen kan laves på to måder:
1. træstykker slibes og tilsættes vand, eller 2. træstykker koges i vand og kemikalier.
På papirfabrikken hældes fibermassen på et trådnet, hvor vandet fra massen kan løbe fra. Massen bliver rystet, så fibrene kan vikles ind i hinanden. Bagefter presses og tørres papiret, så alt vand fjernes. Det tørre papir rulles op på store ruller, og senere bliver det skåret i forskellige størrelser. Det vand, der bruges, når man laver papir, kan renses og genbruges til produktion af nyt papir. 


Hvordan genanvendes og produceres genbrugspapir
Det indsamlede papir bliver visuelt kontrolleret på genanvendelsesanlæg for større urenheder. Herefter sønderdeles papiret og laves til en ”pulp”. Fra denne masse frasorteres klister, tape, plast, metalclips og andre urenheder. Efterfølgende renses massen til en ensartet fibermasse.
Genbrugspapir er papir som helt eller delvist er forarbejdet af fibre fra tidligere anvendt papir. Et problem ved genbrugsmasse er, at fibrene slides ved genanvendelsen. Fibrene mister en del af deres bindingsevne og fibrene bliver stive. Begge forhold gør, at papiret mister sin styrke. Derfor er der også ofte tilsat nye fibre i genbrugspapir. Der findes papir der udelukkende består af genbrugsfibre.


Fordele ved genbrugspapir (og genanvendelse)
Udviklingen er til dels politisk bestemt ud fra et ønske om ressourcebesparelser, og dels af økonomiske hensyn i papirindustrien. Energiforbruget ved fremstilling af genbrugsmasse, er ca. en tredjedel af energiforbruget ved fremstilling af traditionel masse.
Den åbenlyse fordel; genanvendelse af papir sparer træer. Men herudover har det også den fordel, at genvinding af papir holder papiret ud af lossepladser, hvor det kan frigøre blæk toksiner i jord og grundvand.


Ulempe ved genbrugspapir
Genbrugspapir produkter er ofte dyrere end frisk fremstillet papir. De øgede omkostninger skyldes, indsamling, transport anvendelse til transport og genbrug af papir.


5) Andre miljømaterialer

Bambus papir

En af verdens mest bæredygtige ressourcer.

Årsager til at Bambus papir er miljøvenligt:
• Bambus gror 100 % naturligt uden brug af pesticider, kunstig gødning eller herbicider
• Bambus kan gro stort set uden vand, og kan overleve både tørke og oversvømmelse.
• Bambus er den hurtigst voksende plante på jorden. Den gror til sin max. højde på 3 meter på 3-4 år.
• Bambus spreder sig selv, og man behøver derfor ikke plante nye marker.
• Bambus bruges til jordrotation: Bambus er godt for jorden og bruges til at forbedre jordkvaliteten på jord med dårlig jordkvalitet, da den efterlader jorden mere næringsrig.
• Bambus har en positiv effekt på CO2-niveauet, da bambus absorberer mere CO2 end træer pr. m2
• Bambus er biologisk nedbrydeligt.
Mere miljøvenligt end genbrugspapir: Bambuspapir indeholder ikke genbrugspapir og kræver ikke den samme stærke kemiske behandling, der er nødvendig for at fremstille genbrugspapir. Genbrugspapir, eller forarbejdning af et træ til papir, kan tage meget mere vand og energi end processen ved at omdanne bambus til papir.


Eukalyptus papir
Eukalyptus er blandt de hyppigst plantede træarter over store dele af jordens tropiske og subtropiske zoner.

Årsager til at Eukaluptus papir er miljøvenligt:
• Eukaluptus er et hurtig voksende, og fornyer sig hver 10. eller 15. år. Som gør den meget effektiv til at optage CO2, fiksere kulstof og generere ilt.
• Eukalyptus har et effektivt vandforbrug; drager fordel af vand i tåge, tilpasser sit vandforbrug og tørrer ikke jord ud.
• Eukaluptus nedbryder ikke jord, men derimod forbedrer jorden. Den gendanner nedbrudte jordarter som er ubrugt eller ubrugelige.


Bioplast vs Bionedbrydelig plast
De to typer af plast adskiller sig helt grundlæggende ved, at den ene type kan genanvendes (bioplast), hvor den anden har til formål at blive nedbrudt.

Bionedbrydelig plast er fremstillet, så det kan nedbrydes under særlige forhold, f.eks. på industrielle komposteringsanlæg.

Vigtigst er; at ingen af delene kan smides i naturen, selv om "bio" lyder grønt.




1. Træer i vækst optager CO2 -> 
2. Fuldt udvokset træer = stabilt/neutralt niveau ->
3. Træer som forfalder afgiver CO2 -> 
Skovbrug optager CO2 !




Fotosyntesen

       
Ophavsret (c) 2020 Ice Kuvert  - OnlineWeb® is copyright 2002-2020 by HP Consulting